Udsætning af førstekalvskøer skal reduceres med 25 procent

Udsætning af førstekalvskøer skal reduceres med 25 procent
Projektansvarlig

Undersøgelser har vist, at 25 procent af 1. kalvs køerne dør eller bliver ufrivilligt udsat i 1. laktation som følge af utilstrækkelig ydelse, sygdomme eller dårlig reproduktion. Det betyder, at mindst 25 procent af køerne ikke når at tilbagebetale de omkostninger, der er forbundet med opdræt af køerne. En stor del af årsagerne til problematikken kan relateres til fodrings- og managementfaktorer i de sidste 2-3 måneder af opdrætsperioden og i forbindelse med kælvning. I de økologiske besætninger kan er der yderligere udfordringer relateret til kælvekviernes afgræsning og management af dette før kælvning. Formålet med dette projekt er derfor at belyse de faktorer, der har effekt på dødelighed og ufrivillig udsættelse i 1. laktation, både på konventionelle og økologiske besætninger. Faktorerne analyseres i 4 fokusområder:

1. Tilvækst, kælvningsvækst, huld og alder ved første kælvning
2. Næringsstof- og energitildeling samt fodringsmanagement
3. Ædeplads, belægningsgrad og komfort samt
4. Gruppestørrelse, gruppeskift og flytning.

Analysen gennemgår eksisterende dansk og udenlandsk litteratur. Resultaterne suppleres med en kortlægning af de 4 fokusområder ved besætninger, der har henholdsvis høj og lav dødelighed og ufrivillig udsætning af kælvekvier.

Samlet set skal resultaterne munde ud i danske anbefalinger for management af kvier i både økologiske og konventionelle besætninger de sidste 2-3 måneder frem mod første kælvning og overgangen til malkeko. Synliggørelse af anbefalingerne vil resultere i større fokus på området.

Effekten forventes målbart ved en reduktion i udsætningen af 1. kalvs køer med 25 procent. Reduktionen forventes at øge kælvekviernes samlede tilbagebetalingsevne og dermed styrke kvægbrugerens økonomiske udbytte.

Mange kælvekvier bliver sat ud i første laktation

25 procent af alle danske kælvekvier når kun at kælve en gang, før de bliver sat ud af besætningen, men der er stor forskel mellem besætninger.